Jabra Elite 75T Review

Review af et godt trådløst headset

Holder forbindelsen

Jeg kan ikke brokke mig over forbindelsen til Jabra Elite 75T, De har en rigtig god forbindelse til mobilen og holder den meget bedre en andre headset jeg har haft. De siger at det er op til 10 m, men fordi min lejlighed har meget tykke mure, så er det selvfølgelig nedsat en del. Men kommer du ud i det fri er det helt sikkert ikke helt ved siden af.

Sidder godt i ørerne

Headsettet har en rigtig god pasform i ørerne og ellers kan det justeres lidt med de ekstra silikone øre som medfølger. Når jeg bare bruger dem til træning eller løb, så har jeg ikke oplevet i nu at de er faldet ud eller var ubehagelig at have i. Jeg har dog oplevet nogle gange at hvis du snakker med en som får dig til at smile imens du bruger dem, så kan de godt blive løftet op og føles som om de er ved at falde ud. Det skal så siges at når jeg smiler, så løfter mine ører sig lidt, så det har helt sikkert en stor medvirkning til det.

Jabra 75T

Rigtig god lyd

Lyden og ANC er den ting som jeg er mest forbavset over. Jeg havde et headset før som var rimelig god i bass området. Men da jeg fik dem her i og så på ”Bass boost” den første gang, der måtte jeg simpelthen slå det fra igen til sidst. Det er simpelthen for kraftig en bass til min smag af musik, selvom det kommer forbi Showtek og Qlimax engang imellem. Men det skal så siges at det er rigtig godt til hvis du ser film på mobilen, hvor jeg bruger det mest. Det får virkelig levet dig med i filmen, når bassen er så god. Lyden er heller ikke dårlig i toppen af skalaen, så den skratter eller skriger ikke hvis du høre musik med mest sang i. Så det er en meget bred skala headsettet rækker over.

God batteri levetid

Jabra Elite 75T er helt klart det bedste headset jeg har haft i forhold til batteri og hurtig opladning. Det har let omkring 7 timer uden problemer og mere, ved blandet brug. Dog kan du opleve at ANC eller hearthrough godt kan tage en god bid af batteriet hvis du hele tiden har det til. Men så kan den jo lade meget musik/tale tid op på ikke så lang tid. Jeg har nogle gange tænkt om headsettet ikke snart skulle lades op, men der er også en god indikator på oplader etuiet hvor den kan lyse rød, gul og grøn efter hvor meget der er tilbage i etuiet.

ANC

Jeg blev rigtig overrasket over hvor godt ANC på headsettet var. Jeg har testet det i blæse vejr og i hjemmet. Da jeg først prøvede det havde jeg sat min robotstøvsuger til at køre på kraftigste sug, så det larmer okay. Da jeg så aktivere ANC mens jeg lige lavede noget andet, så troede jeg faktisk min støvsuger var gået i stå eller sad fast, for jeg kunne slet ikke høre hvor den blev af. Jeg måtte slå ANC fra igen for at finde den ellers kunne jeg slet høre hvor den var henne.
Jeg prøvede den også i blæsevejr og man kunne selvfølgelig høre at det blæste lidt, men det var faktisk overraskende lidt lige så snart man satte musik på.
Du skal dog være opmærksom på at Jabra Elite 75T ikke havde det til at starte med, så jeg fik et headset uden ANC. Det jeg så skulle gøre for at få det var at opdatere headsettet i ”Jabra Sound+” appen også kunne det aktiveres i appen bagefter.
Hvis den fjerner for meget eller for lidt, så kan det justeres i appen.

God mikrofon / Støj reduktion

Jeg har haft testet headsettet i min bil hvor jeg normal plejer at snakke gennem samtale systemet i min Seat Mii. Det samtalesystem har altid været et problem for dem jeg snakker med, enten så kan de slet ikke høre at det var mig eller også er der så meget støj fra bilen som den tager med i hele samtalen. Mange har hellere ville vente til jeg kom hjem, fordi støjen fra bilen er så slem igennem standard samtaleanlægget i bilen. Så tænkte jeg at det var et godt sted at teste mikrofonen og se hvor meget støj den tager med fra baggrunden.
Jeg har haft et forbløffende resultat selvom jeg også kun har haft brugt det højre øre af headsettet (Da det ikke er lovligt at have begge i når man kører).
Det har sådan set været alle jeg har snakket med i bilen som har kunne høre mig uden problemer. Jeg har endda haft en som har spurgt om jeg ikke kørte bil, for hun kunne slet ikke høre det som hun plejer. Så hvis der er meget støj så fjerner den meget.
Jeg har dog ikke lige kunne finde en fast skala hvor man selv kan vælge hvor meget den minimum skal sortere fra, ligesom med ANC hvor du kan justere det.
Så prøvede jeg at snakke i hjemmet mens jeg pakkede gaver ind. Fordi der var stille når jeg ikke lavede noget og jeg så begyndte at arbejde med gave papiret eller tapen, så kom det meget let igennem mikrofonen. Så dem jeg snakkede med spurgte meget hurtigt ind til hvad jeg dog lavede, for det larmede en del.

Så hurtigt resultat:

  • Rigtig god når der er larm hele tiden
  • Fanger meget når der er stille omkring dig og der så kommer baggrundsstøj.

Voice assistent

Det er rigtig praktisk at headsettet har indbygget Voice assistent med Amazon Alexa, Siri og Google Assistant, så du kan selv vælge hvad du helst vil bruge. Der er dog et minus ved det og ved ikke om det er min Samsung mobil eller om det bare er generelt. Men jeg har kode på min mobil hver gang den skal åbnes, det gør så at når jeg aktiverer Voice assistent med headsettet, så skal jeg have fat i min mobil og låse den op før den gør hvad jeg spørger efter. Det gør jo så bare at jeg lige så godt kunne tage mobilen op og bruge Voice assistent på den i stedet for. Så lige for mit vedkommende er det lidt ubrugeligt, men som jeg siger så kan det sagtens være et problem lige ved min mobil eller fordi jeg bruger kode på mobilen.
Men når alt er sagt, hvis jeg så bruger det, så er der aldrig problemer med det og den hører aldrig forkert når jeg bruger Alexa.

Oplader etui

Etuiet er lavet af plastik lignede materiale, men det virker ikke som dårlig kvalitet. låget på den holdes lukket med en lille magnet som let holder den fast. Jeg har ikke oplevet i nu at den er blevet åbnet ved et uheld.
Selve headsettet holdes fast i etuiet med magneter også. Har prøvet at vende den på hovedet og ryste lidt, men vil sige at de sidder okay fast i den.

Jabra 75T etui

Brug det i 3 måneder

Jeg har nu haft Jabra Elite 75T i 3 måneders tid og jeg har ikke rigtig kunne finde mig så meget igen at brokke mig over. Der er selvfølgelig altid nogle standard problemer som mange trådløse headset har, som med at appen nogle gange ikke er så hurtig til at finde headsettet og at forbindelsen kan lettere forsvinde når der er tykkere vægge i dit hus. Så det med op til 10 m, holder ikke rigtig nogle gange. Men det skal så siges at headsettet i sig selv er meget hurtig til at forbinde når det tages ud af oplader etuiet, så selvom appen ikke altid følger med, så kan du hurtigt tage et opkald f. eks.
Men jeg er meget overrasket over hvor godt det er og hvor lidt problemer jeg har haft med det.

Specifikationer

Opladningsstik:
• USB-C
IP-klasse:
• IP55
Garanti:
• 2-års garanti mod støv og vand
Tilslutninger:
• Bluetooth 5.0
Driftsområde:
• Op til 10 meter
Parrede enheder:
• Op til 8
Musik- og taletid:
• Op til 7,5 timer med earbuds og op til 28 timer med opladningsetuiet
Dvaletilstand:
• Slukker automatisk efter 15 minutter uden forbindelse eller 60 minutter uden aktivitet, konfigurerbar i Sound+ appen
Standby tid:
• 6 måneder
Opladningstid:
• 2 timer og 20 minutter (fuld opladning med 500 mA USB-vægoplader)
Hurtig opladning:
• Op til 60 minutter ved opladning af earbuds i 15 minutter i opladningsetuiet
Højtalerstørrelse:
• 6 mm
Højttalerbåndbredde:
• 20 Hz til 20 kHz (musikafspilning)
• 100 Hz til 8 kHz (opkald)
Mikrofontype:
• 4 x MEMS Mikrofonbåndbredde
Mikrofonbåndbredde:
• 100 Hz til 10 kHz

Dette er blot nogle af de ting omkring Jabra Elite 75T. Du kan læse mere omkring den med Jabra’s egen specifikations folder her Jabra Elite 75t